Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Praktisk Info / Ofte stillede spørgsmål

Praktiske informationer vedrørende Danmark Danser

På siden her finder du svar på mange af de ofte stillede spørgsmål vi modtager i indbakken. Desuden kan du læse alt om praktiske informationer, så du føler dig godt klædt på til konkurrencedagen.

Praktik

Tidsplan & Backstage

Dørerne åbner som udgangspunkt altid 75 minutter før konkurrencen starter.

  • Vores tidsplan er vejledende, men vi gør alt vi kan for at følge den. Hvis vi er foran i tidsplanen, forbeholder vi os retten til at starte en række 20 min før tid for at undgå eventuelle unødvendige pauser. Det er derfor vores klare anbefaling, at I er klar 20 min før jeres estimerede dansetidspunkt. Hvis vi undervejs i en række indhenter mere tid og kommer yderligere foran (eksempelvis 30 min), så er det jeres ansvar at holde øje med dette og være klar. Den næste række starter vi dog ikke 30 min før - vi overholder reglen med de 20 min. Dette gælder alle første runder
  • Når alle hold er inddelt, og vi bevæger os videre til finalerne/2. runde, følger vi ikke de estimerede tidspunkter i tidsplanen, hvis vi er foran. Her fortsætter vi blot, så vi kan slutte turneringen så tidligt som muligt af hensyn til dem som kommer langvejs fra. I bedes derfor holde godt øje med, hvor langt vi er, da vi fortsætter uanset, hvor langt foran vi er.
  • Fra præsentation af holdet til start af dansen, må der maksimalt gå 25 sekunder. Indgang må derfor ikke vare længere end dette.
  • Outtro/udgang er ikke tilladt, da dette forsinker vores tidsplan og hele konkurrencens forløb. Man forlader derfor scenen lige efter man har danset færdig.
  • Det er eget ansvar at medbringe panodiler, isposer, plaster. Hvis du døjer med en skade, skal du selv medbringe det nødvendige. Vi har dog en førstehjælpskasse til rådighed til akutte tilfælde.
  • Backstage er KUN forbeholdt dansere & trænere. Stiller man op som solist er det dog tilladt at have en forælder med bag scenen.

 

Forbehold i Vejle Musikteater

  • Det er tilladt at medbringe egen mad i Vejle musikteater. Det er dog ikke tilladt at spise inde i salen.
  • Som danser skal man være 90% klar i tøj, hår og makeup når man ankommer til lokationen. Ingen dansere må forlade glimmer, hår - og makeuprester rundt i musikteatret.
  • Løs glimmer er ikke tilladt.

Opvarmning

  • Den primære opvarmning finder sted enten i foyeren, udendørssområdet eller i Jacob Gadesalen på 2 sal.
  • Det er ikke tilladt at øve løft, spring & tricks backstage af hensyn til sikkerhed i området.
  • Det er kun tilladt at spille med soundboks udendørs.

 

Tilskuere

  • Som tilskuer køber man billet via Vejle Musik Teaters egen hjemmeside.
  • Som danser i konkurrencen har man gratis adgang til tribunen på 2 balkon, den dag man IKKE deltager selv.
  • Som instruktør kan man få plads på 2. balkon med danserne til en indgangspris på 100 kr. på dagen. Oplys blot i døren at du er instruktør og hvilken danseskole/forening du kommer fra.
  • Vi vil gerne bede alle tilskuere vise respekt for de deltagende shows ved ikke at rejse sig imens et show er i gang, men i stedet vente til der er ind - og udgange af scenen.

Øvrige

  • Kvalifikationsrunderne:

    • Gulvet måler ca. 12 x 14 meter.
    • Gulvet er en blackbox.
    • Der er dansevinyl på gulvet.

Har du andre
spørgsmål?

Har du yderligere spørgsmål til turneringsreglementet, er du mere end velkommen til at kontakte os på INFO@DANMARKDANSER.DK eller ringe til 70 222 443.