Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Turneringsreglement

Reglement Danmark Danser

Danmark Danser er, som årene er gået, blevet en kæmpe dansesucces, og er derfor nu udvidet med to kvalifikationsrunder. Efter de to turneringer, afholdes der en stor finale for alle kvalificerede hold.

Rækker

Turneringen er opdelt i tre rækker med to aldersinddelinger.

9 shows fra hver række og alderskategori går videre til finalen

Præmier

Der er pengepræmier til alle shows, der kommer i super finalen, og fordelingen kan du se herunder.

Præmier for UNGDOM:

Præmier for shows BØRN:

Turneringsformat

Turneringen er opdelt i tre rækker med to aldersinddelinger.

Kvalifikationsrunderne:

Kvalifikationsrunderne afholdes:

  • D. 15. Marts 2025 for følgende rækker:
    • BØRN store grupper
    • UNGDOM små grupper
    • UNGDOM solo/duo
  • D. 16. Marts 2025 for. følgende rækker:
    • BØRN små grupper
    • BØRN solo/duo
    • UNGDOM store grupper

 

Begge kvalifikationsrunder foregår i Vejle Musikteater. 

Pointsystemet:

Kvalifikationsrunderne vil fungere som isolerede turneringer på dagen, hvor alle shows kommer på gulvet to gange. Første gang danserne skal på gulvet, får alle shows en kommentar fra dommerne - dog er karaktererne lukkede begge gange. Der vil være 3 dommere til at dømme kvalifikationsrunderne, og de 3 dommere vil være de samme begge dage.

Solister, duo/par dyster imod hinanden i deres egen turnering, små hold dyster imod hinanden i deres egen turnering og store hold dyster imod hinanden i deres egen turnering.

Efter første runde deles fx. 'små hold' ind i en hhv. guld-række, en sølv-række og en bronze-række.

I anden runde danser holdene så imod hinanden igen - nu i deres guld/sølv/bronze-række - og der findes efterfølgende en vinder af de forskellige rækker. Dette er selvfølgelig også gældende også for solister og duo/par, samt store hold.

Dagene sluttes af med fælles præmieoverrækkelse hvor alle deltagere modtager et Danmark Danser diplom.

Antal af finalister:

De 3 dommere giver karakterer til alle shows, begge gange de er på gulvet. De 9 shows der placerer sig bedst i hver kategori, er efter kvalifikationsrunden udtaget, til at danse den store finale senere på året. Dommerne skal dermed finde:

Børn:

  • 9 Solo/ duo
  • 9 Små grupper
  • 9 Store grupper

Ungdom:

  • 9 Solo/ duo
  • 9 Små grupper
  • 9 Store grupper

 

Finalen:

Finalen afholdes i Det Kongelige Teaters fantastiske omgivelser, på gamle scene med top professionel lys og lyd. Her dyster alle de udtagede shows, fra hele Danmark imod hinanden, om at kunne kalde sig vinder af Danmark Danser 2025. Der findes én vinder pr. aldersgruppe ( børn & ungdom) - altså to vindere i alt.

På denne dag vil der være fem nye professionelle dommere med forskellige danse- og performance baggrunde, til at dømme turneringen. De vil, på samme måde som til kvalifikationsrunderne, give live feedback til alle shows på scenen i første runde. På finale-dagen nulstilles alle point, og konkurrencen starter “på ny” med de udtagede shows.

Alle shows danser en første runde, og derefter finder dommerne to shows, fra hver kategori, der går direkte videre til Super Finalen. Disse shows skal først danse til Super Finalen igen. Alle de resterende shows, skal danse en spændende re-dance, hvorfra dommerne finder ét show mere, der skal videre til Super Finalen - igen fra hver kategori.

Det betyder at Super Finalen vil bestå af:

  • 3 Solo/ duo
  • 3 Små grupper
  • 3 Store grupper

Tidsplan til Finalen: 

Tidsplanen samt rækkefølge offentliggøres ca. en uge før turneringsdagen.

Vi tager forbehold for ændringer herom. Hold dig opdateret på hjemmesiden samt på vores sociale medier.

FAQ

Aldersinddeling for år 2025:

Børn:

  • Følgende årgange danser i børnerækken:
    • 2012, 2013, 2014, 2015, 2016

Ungdom:

  • Følgende årgange danse i ungdomsrækken:
    • 2011 og ældre

Yderligere regler angående alder:

  • I børnerækken i solo og duo er der ingen, der må være over aldersgrænsen.
  • Er showet 3- 4 pers. må én person være over aldersgrænsen.
  • Indeholder showet 5 pers. eller derover, må der være 2 pers. der er over aldersgrænsen.
  • En børne-dansere må altid gerne 'rykke op' i Ungdom hvis han/ hun går på et hold, hvor alle andre danser i ungdom.
  • Er du i tvivl om hvilken række du/ dit hold skal stille op i, så kontakt os endelig!
  • Bemærk: Overskrides disse regler om alder, kan holdet blive diskvalificeret fra konkurrencen, da det er et brud på turneringsreglementet.

Hvem kan deltage og hvad kan jeg danse?

  • Danmark Danser er en danseturnering, hvor alle stilarter er tilladt.
  • Det er alle mod alle, og der findes en vinder i kategorien børn og en vinder i kategorien ungdom.
  • Turneringen er åben for både solodansere, par/duo-dansere samt grupper (både større og mindre grupper).
  • Hvis et show går videre fra kvalifikationsrunden til finalen, må man ændre i både musik og trin, så længe at showet bliver indenfor samme kategori. Dog må man ikke ændre fra solo til duo, og omvendt. Er du i tvivl om noget i denne forbindelse, så kontakt os.
  • Går et show videre fra kvalifikationsrunden til finalen, skal showet have samme titel til finalen, som det havde til kvalifikationsrunden.
  • Det er tilladt at deltage i flere forskellige shows på turneringsdagen. Gør du det, bedes du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan forsøge at tage højde for det, inden vi offentliggør tidsplan og rækkefølge. Vi skal senest have besked om dette 14 dage inden turneringens start. Hvis du deltager i flere shows, kan vi IKKE garantere at de bliver lagt med et bestemt minutinterval fra/imellem hinanden. Vi vil forsøge at undgå at de ligger lige efter hinanden, men vi kan desværre ikke garantere noget.
  • Hvis der deltages i flere shows, skal der tilmeldes og betales det antal turneringsgebyr, der performes med. Dvs. deltager en danser med en stor gruppe samt en solo, skal der betales turneringsgebyr to gange.

Solo/duo kategorien:

Der er et max antal af deltagende shows i solo/ duo kategorien. Dette gælder både i børn og ungdom. Dvs. kan være op til 25 deltagende shows i solo/duo i børn, og 25 deltagende shows i ungdom.

Særlige regler for børne-kategorien:

Det er ikke tilladt at bruge selvbruner eller falske øjenvipper i børne-kategorien.

Hvor lang tid må showet vare?:

  • Solister og par/duo: max. 1.15 min.
  • Små hold (3-10 personer): max. 3. min.
  • Store hold (11+ personer): max. 3 min.

Obs: Musikkens længde må overskrides med max +5 sek. Dvs. en duo må sende musik på maksimalt 1:20. Bemærk at hvis der sendes forkert musik ved tilmelding, opkræves der gebyr for ændring af dette. Se afsnittet 'gebyr' for yderligere info.

Angående tidsplan, ind- og udgang og backstage:

  • Vores tidsplaner er vejledende. Hvis vi er foran i tidsplanen, forbeholder vi os retten til at starte en række 20 min før tid for at undgå eventuelle unødvendige pauser. Det er derfor vores klare anbefaling, at I er klar 20 min før jeres estimerede dansetidspunkt. Hvis vi undervejs i en række indhenter mere tid og kommer yderligere foran (eksempelvis 30 min), så er det jeres ansvar at holde øje med dette og være klar. Den næste række starter vi dog ikke 30 min før - vi overholder reglen med de 20 min. Dette gælder alle første runder.
  • Når alle hold er inddelt, og vi bevæger os videre til finalerne/2. runde, følger vi ikke de estimerede tidspunkter i tidsplanen, hvis vi er foran. Her fortsætter vi blot, så vi kan slutte turneringen så tidligt som muligt af hensyn til dem som kommer langvejs fra. I bedes derfor holde godt øje med, hvor langt vi er, da vi fortsætter uanset, hvor langt foran vi er.
  • Fra præsentation af holdet til start af dansen, må der maksimalt gå 25 sekunder. Indgang må derfor ikke vare længere end dette.
  • Outro/udgang er ikke tilladt, da dette forsinker vores tidsplan og hele konkurrencens forløb. Man forlader derfor scenen lige efter man har danset færdig.
  • Det er eget ansvar at medbringe panodiler/smertestillende, isposer, plaster mv.. Hvis du døjer med en skade, skal du selv medbringe det nødvendige. Vi har dog en førstehjælpskasse til rådighed til akutte tilfælde.
  • Man er selv ansvarlig for at medbringe vand backstage. Husk også at rydde op efter jer selv - man må ikke efterlade drikkedunke, citronskiver, druesukker eller andet efter man forlader backstage-området.
  • Under præmieoverrækkelserne må man ikke medbringe store klub-bannere på scenen, da disse skygger for andre dansere. Det er ligeledes kun dansere som må befinde sig på scenen.

Tilråb:

Det er strengt forbudt at buhe eller lave tilråb af dommerne.

Rekvisitter, kulisser og sikkerhed:

  • Rekvisitter, kulisser mv. er tilladt.
  • Der må ikke bruges strøm til kulisser eller rekvisitter.
  • Kulisser og rekvisitter skal være noget som danserne selv kan håndtere, da det ikke er tilladt at have hjælpende forældre omme backstage i forbindelse med, at man skal på scenen/ af scenen. Danserne skal selv kunne løfte kulisser/rekvisitter ind, uden at der tilgås hjælp fra voksne. Det er kun tilladt at have trænere eller en holdleder med backstage.

  • Forældre/holdledere må gerne hjælpe med at samle kulisser, men der må ikke bygges kulisser som kræver værktøj. Det er eksempelvis tilladt at samle et banner eller lignende, da det ikke kræver så meget. Der må maksimalt være to voksne til at samle kulisserne.

  • Kulisser må maksimalt være 3 meter høj, 2 meter bred - den SKAL kunne komme igennem en sceneindgang uden at scenetæppet skal trækkes til siden, da dette ikke er muligt på alle lokationer. Som udgangspunkt er længden op til jer, men kulissen skal stadig forholdsvis let og hurtigt kunne komme ind og ud fra gulvet. Er du i tvivl, kontakt os endelig - og gerne i god tid inden turneringsdagen.
  • Så længe disse regler overholdes, må man gerne have flere forskellige rekvisitter og kulisser med ind på scenen.
  • Af sikkerhedsmæssige årsager indføres der regler angående løft og hvor højt man må befinde sig (evt. i forbindelse med en rekvisit/kulisse):
    • Personen/personerne, der løfter skal stå på sceneniveau og må løfte personen op i strakte arme. Skal personen danse, hoppe eller springe udefra en kulisse, må kulissen ikke være højere end:
      • Børn: 70 cm
      • Junior/voksen: 1 meter
    • Hvis man ikke springer ud fra kulissen, men kan kravle/klatre ned, så må man befinde sig i en højde af:
      • Børn: 1,5 meter
      • Junior/voksen: 2,5 meter
    • Alle disse regler indføres udelukkende af sikkerhedsmæssige årsager, da vi ønsker at forhindre ulykker samt skader.
  • Opsætning og nedtagning må max. tage 25 sekunder.

Påklædning

  • Der er fri påklædning, dog må der ikke ændres i tøjet i løbet af turneringsdagen.
  • Det er ikke tilladt for deltagere i børne-kategorien at bruge selvbruner og falske øjenvipper.
  • Hvis man gør brug af glimmer og glitter i forbindelse med kostumet, skal dette være i et passende omfang. Det vil sige, at glimmeret skal forblive på kroppen i dansen, da det ikke må drysse på scenegulvet.

Dette skyldes blandt andet at:

  • Glimmer medvirker til glat scenegulv, og kan være til fare for andre dansere.
  • Det er omfattende at rydde- og feje op - ofte uden succes.
  • Flere locations forbyder glimmer og glitter, for at passe på rammerne og omgivelserne.

Musik:

  • Musikken skal uploades i forbindelse med din tilmelding.
  • Vær opmærksom på reglerne om længde af musik, og at den er forskellig, alt efter hvilken kategori der er tale om. Uploades der den forkerte musik, opkræves der et gebyr for ændring af dette.
  • Musikken der uploades skal være i mp3 format (eller lignende), og skal hedde showets navn. Dette er for at sikre at vi afspiller musikken rigtigt.
  • Musikken behøver ikke at være den samme fra kvalifikationsrunden til finalen, men skal dog have samme navn ved både kvalifikationrunden og til finalen. Den skal også altid opfylde kravene på længde (se afsnit ovenover her).

Gebyr:

  • Ønsker du at tilmelde dig/ dit show efter tilmeldingsfristen udløber, pålægges der et gebyr på 350 kr. pr. show, oveni det normale tilmeldingsfee.
  • Det er ikke muligt at tilmelde sig efter tidsplanen er offenliggjort, på hjemmesiden samt på de sociale medier.
  • Har man sendt det forkerte musik ved tilmeldingen, og gerne vil have dette (musikken) ændret, pålægges der et gebyr på 100 kr. Ændringer i musikken kan ske op til 96 timer før turneringens start.

Disse regler er indført for at give alle den bedst mulige oplevelse - både for dansere og tilskuere. Vi har oplevet, at ved for sen tilmelding er risikoen for fejl markant større, fordi der skal ændres i både; tidsplan, rækkefølge, dommersedler, programmet, på hjemmesiden, so-me, playliste mv. Derfor prøver vi at undgå det, på denne måde.

Scenemål:

Kvalifikationsrunderne:

  • Gulvet måler ca. 12 x 14 meter.
  • Gulvet er en blackbox.
  • Der er dansevinyl på gulvet.

Finalen:

  • Scenen måler ca. 12 x 14 meter.
  • Gulvet er en blackbox.
  • Der er dansevinyl på gulvet.

 

Hvordan kan jeg tilmelde mig?:

  • Du kan tilmelde dig her. Bemærk!: Alle shows skal tilmeldes inden fristen udløber.

Har du andre
spørgsmål?

Har du yderligere spørgsmål til turneringsreglementet, er du mere end velkommen til at kontakte os på INFO@DANMARKDANSER.DK eller ringe til 70 222 443.